"Hvis man skal opbygge en succesfuld virksomhed, skal man have the power of the mastermind – et team, der sammen rummer alle dele, ideer og evner."
Entertainments Trading søger en erfaren Key Account Manager inden for varekategorien legetøj og gaming. Du skal varetage opsøgende erhvervssalg (B2B) i Skandinavien og resten af EU.
Du får det overordnede ansvar for salget af vores egne importerede legetøjs og gaming produkter. Du kan se et udsnit af vores gaming produkter på www.don-one.com
Vi har kunderne, men vil gerne have endnu flere, og du skal hjælpe os! Vi har også produkterne, den bedste service og en super professionel organisation til at bakke dig op. Derfor har vi brug for en ildsjæl som dig, hvor salg er en stor del af dit dna og hvor du på energisk vis formår at være vedholdende i dit opsøgende salgsarbejde. Dit salgsdrive skinner igennem, og du formår at levere en fremragende salgspitch, synliggøre behov og endeligt - lander salget.
Som vores nye Key Account Manager bliver du ansvarlig , at opbygge og udvide egen kundeportefølje. Dine primære opgaver er opsøgende salg via besøg, telefon og e-mail til udvalgte, potentielle kunder samt ordrebehandling. Du får ud fra feedback fra kunderne også stor indflydelse på den fortsatte udvikling af vores produktsortiment.
Nøglekompetencer
- Du har et enormt drive, da det er dig der skal være med til at udvikle denne produktgruppe til det næste niveau.
- Du har kendskab branchen inden for legetøj i Skandinavien, og gerne i andre EU lande.
- Du har mindst 3 års erfaring som Account manager / Key Account Manager.
- Du kender alt til sæsonsalg af legetøj eller nært beslægtede produkter, eks. udeleg eller gaming tilbehør, og ved at det kræver at man planlægger julekampagner allerede i januar.
- Du er med til at spotte trends i markedet og/eller afdække fremtidige behov hos kunden.
- Det er en fordel hvis du har arbejdet med private label / import eller via grossistled
- Du har stor erfaring med opsøgende salg via telefon og e-mail og trives med at tale i telefon og sælge i et åbent kontormiljø.
- Du arbejder målrettet med at skabe tillid og bygge vedvarende relationer til beslutningstagere.
- Du er i besiddelse af stærke talegaver og skarpe ører og formår at konvertere leads til købene kunder.
- Du er motiveret, vedholdende, målrettet og resultatorienteret i det arbejde, og god til at se muligheder, og ved at det kan være et langt sejt træk at åbne nye kunder op.
- Du trives i en hektisk hverdag.
- Du taler og skriver som minimum engelsk på forhandlingsniveau. Kommunikerer du på andre sprog, er det en klar fordel.
Vi tilbyder Et selvstændigt job i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor der er rig mulighed for udvikling.
Hertil vil du få berøringsflade i organisationen, da du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af salgsteamet og indkøb. Da vi er en stærkt ekspanderende organisation vil der opstå nye muligheder i stillingen. Yderligere tilbydes grundløn + provision, kantine- og frugtordning og muligheden for at træne i vores eget fitness center 1,5 om ugen i arbejdstiden.
Har du lyst til at arbejde med spændende og ansvarsfulde opgaver i et professionelt, ungt team i en resultatorienteret og internationalt ekspanderende virksomhed — som bare er lidt vildere end alle de andre, så send os en ansøgning i dag : )
Arbejdssted er på vores kontor i Nørresundby. Alternativt ud fra vores kontor i Vejle, hvor du dog må forvente at skulle være på vores kontor i Nørresundby minimum 1-2 dage om ugen.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!