RMA medarbejder til Coolshop, Nørresundby
Coolshops RMA og varemodtagelses-afdeling søger ny kollega.
Stillingen er to-delt og du vil derfor have din daglige gang i både Coolshop Retur- og defektafdeling og Varemodtagelsen på vores lager. Her håndteres mange forskellige opgaver, der alt sammen kræver omhyggelig behandling af alle ordrer og produkter.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Håndtering af returvarer.
- Håndtering af defekte returvarer herunder reparationer.
- Registrering af produkter.
- Behandling af transportskader.
- Håndtering af fakturaer og kreditnotaer.
- Lageropgaver; varemodtagelse, indplacering af vare mm.
- Samarbejde og løbende dialog med virksomhedens indkøbs-, kundeservice- og økonomiafdeling samt leverandører.
- Ad hoc arbejde og forefaldende assistance til resten af logistikken
Du kommer til at indgå i et stærkt team og afdelingerne er præget af stor aktivitet, energi og dygtige engagerede kollegaer.
Din profil:
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er et krav, at du har erhvervserfaring med returvarer og reklamationer.
- Det er et krav, at du har en vis teknisk forståelse, indsigt og nysgerrighed – samt du har interesse for blandt andet spil, konsoller, PC´er og mekanisk legetøj.
- Du kan holde orden, overblik og handle rettidigt.
- Du er en teamplayer og søger altid den bedste løsning i samarbejde med kollegaer. Samtidig formår du at arbejde selvstændigt og fokuseret.
- Du skal være øvet bruger af Office pakken – særligt Excel og Word. Kendskab til SAP (Business One) vil være stor fordel.
- Foruden du behersker velformuleret dansk i både skrift og tale, er det nødvendigt, at du også taler og skriver engelsk.
Din arbejdsplads vil være i Coolshops lækre nye omgivelser på vores nye domicil i Nørresundby. Vi har frokostordning, en uformel omgangstone, og du vil få en masse søde kollegaer, som hjælper til, at vi sammen når vores mål.
Stillingen er fuldtid - har du spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte Warehouse Manager, Rasmus Madsen på [email protected] / 4020 4529.
Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende dit CV & Ansøgning. Stillingen vil først blive taget af når vi har fundet vores nye kollega – vi ønsker opstart hurtigst muligt, men vi vigtigst er at vi finder den helt rette.
Hvem er Coolshop?
Et billede siger mere end tusind ord. Derfor har vi sat en masse billeder sammen til en præsentationsvideo, der giver et meget godt indtryk af, hvem vi er. Hvis du er interesseret eller blot trænger til et godt grin, kan du se den her.
- Teams
- Logistik & lager
- Rolle
- RMA
- Placeringer
- Nørresundby
Nørresundby
Er du ikke overbevist?
-
Velkommen til verdens cooleste arbejdsplads.
Hvor frynsegoder ikke er en selvfølge, men hvor det er en selvfølge for lederne at dele dem ud. Coolshop er efterhånden en kolossal maskine. En maskine, der ville pruste og stønne uden det helt rigtige team Det er derfor også medarbejderne, der kommer forrest i køen i dagligdagen og hertil kommer en fantastisk samling af frynsegoder. -
Eget fitnesscenter
Her kan du løbe, løfte og lege. Du får halvanden times lønnet træning hver uge. -
Frugt, kaffe og te
Spis dig mæt i sunde vitaminer og kickstart dagen med en kop te eller kaf’. -
Billig juice-aftale
Få leveret en friskpresset juice hver tirsdag for en flad 20’er -
VIP-billetter til Aalborg Håndbold
Dyk ned i den lækreste buffet og oplev håndbolden helt tæt på fra de bedste pladser. -
Konkurrencer og give-aways
Deltag i sjove give-aways hver uge og vind biografbilletter, spil, parfumer mm. -
Betalte arrangementer
Tag ud at spise, på bar, på fisketur, på... Planlæg selv på tværs af afdelinger. Coolshop betaler! -
Party party
Coolshop afholder hvert år et brag af en fest. Vi afholder faktisk 2! Sommerfest og julefest -
Firmaidræt og -turneringer
Fodbold, håndbold, hockey, løb, faldskærmsudspring, eSport. Vi arrangerer det hele, og du er på holdet! -
Mulighed for kurser og videreuddannelse
Opsøg selv relevante videreuddannelser og kurser. Du får sjældent et nej! -
Fysiske og psykiske sundhedstjek
En sund medarbejder er en glad medarbejder. Vi holder dig på tæerne ift. dit helbred. Også med influenzavaccination, hvis det ønskes. -
Sundhedsforsikring
Mulighed for at komme under vingerne hos vores sundhedsforsikring, der hjælper med fysiske og psykiske udfordringer, hvis det bliver nødvendigt. -
Fleksible arbejdstider
Frihed under ansvar. Styr din egen hverdag. -
5 feriefridage
25 dage + 5 feriefridage til at hygge med familien, venner eller dig selv. -
Hjælp til rygestop
Er det på tide at kvitte? Vi hjælper dig hele vejen igennem. -
Lækker varieret frokost
Varme retter, kolde retter, salatbar, frisk brød og komplet brunch om fredagen. -
Fede arrangementer
Deltag i fede events med dine kolleger: eSport, netcafé, go-cart og meget mere. -
Rabataftaler
Gør brug af alle vores rabataftaler med lokale virksomheder, restaurenter, sportsklubber mm. -
Personalekøb
Du får store rabatter på Coolshops udvalg af produkter -
Coolshop Happiness
... Er vores trivselsgruppe, der består af en ambassadør fra hver afdeling. Hver måned går ambassadørerne sammen og samtaler omkring, hvordan man gør Coolshop til en endnu bedre arbejdsplads. Coolshop Happiness har et særskilt budget til initiativer, der medvirker til øget trivsel og arbejdsglæde.
"Hvis man skal opbygge en succesfuld virksomhed, skal man have the power of the mastermind – et team, der sammen rummer alle dele, ideer og evner."
Om Coolshop
Vi spreder glæde!
Coolshop leverer underholdning, leg, livstil og oplevelser, der gør mennesker glade i både ind- og udland. Vores kunder er glade, fordi vi er hurtige, billige og venlige. Vi er hurtige, fordi vi har varerne på lager. Vi er billige, fordi vi køber stort ind. Vi er venlige, fordi vi lever af vores kunder. Det er i virkeligheden meget enkelt. Det er det, der er så cool.
RMA medarbejder til Coolshop, Nørresundby
Indlæser ansøgningsskema