facebook tracking

Private Label Manager

Har du stor erfaring med private label, produktudvikling og indkøb i Østen? Har du stort drive og formår du selv at opstarte og vækste en afdeling? Så er du måske den perfekte kandidat til vores nyoprettede stilling som Private Label Manager.

Coolshop søger en kollega, der kan være med til at sikre at vores sortiment indeholder endnu flere Cool og unikke produkter igennem opstart af ny afdeling, hvis fokus bliver at udvikle egne varemærker eller private label. I første omgang vil der være fokus på produkter indenfor kategorierne: Gaming, Elektronik og Legetøj.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder 

  • Idégenerering og konceptualisering af nye produkter i tæt samarbejde med produktmanagers i de forskellige afdelinger. 
  • Udarbejde kravspecifikation og kvalitetskontrol.
  • Vareoprettelse og vedligeholdelse af stamdata.
  • Opsøge og indgå samarbejdsaftaler med produktionsenheder i Østen.
  • Indkøb.
  • Sikre levering til aftalt tid.
  • Varetage reklamationer.
  • I takt med at afdelingen vækster vil du få ledelsesansvar for fremtidige ansatte. 

Din profil

  • Du har flere års erfaring med udvikling og koordinering af produkter og det er krav at du har erfaring med private label.
  • Du arbejder selvstændigt, i et højt tempo og med ejerskab og ansvar for dit eget område.
  • Du er en innovativ og kreativ person med masser af gode ideer til produktudvikling. Samtidig er du struktureret, vedholdende og en god forhandler. 
  • Du er utrolig kvalitetsbevidst og stiller store krav til både produkt og samarbejde. 
  • Du taler Engelsk på højt forhandlingsniveau.

Coolshop er en forretning i rivende vækst og en arbejdsplads med højt til loftet, masser af potentiale for udvikling, personalegoder og søde kollegaer, der gør mandag til fredag lidt sjovere end andre steder. 

Som vores nye Private Label Manager får du mulighed for at arbejde indenfor et nyt fokusområde og du får stor frihed til at koordinere og løse dine arbejdsopgaver ud fra opstillede forventninger. 

Løn aftales efter kvalifikationer. 

Der skal påregnes rejseaktivitet i forbindelse med aftaler og produktion.

 

Hvem er Coolshop? 

Et billede siger mere end tusind ord. Derfor har vi sat en masse billeder sammen til en præsentationsvideo, der giver et meget godt indtryk af, hvem vi er. Hvis du er interesseret eller blot trænger til et godt grin, kan du se den her

Send ansøgning

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nørresundby

Bøgildsmindevej 3
9400 Nørresundby Kørselsvejledning info@coolshop.com 8993 9910

Er du ikke overbevist?

  • Velkommen til verdens cooleste arbejdsplads.

    Hvor frynsegoder ikke er en selvfølge, men hvor det er en selvfølge for lederne at dele dem
    ud. Coolshop er efterhånden en kolossal maskine. En maskine, der ville pruste og stønne uden det helt rigtige team
    Det er derfor også medarbejderne, der kommer forrest i køen i dagligdagen og hertil kommer en fantastisk samling af frynsegoder.

  • Eget fitnesscenter

    Her kan du løbe, løfte og lege. Du får halvanden times lønnet træning hver uge.

  • Frugt, kaffe og te

    Spis dig mæt i sunde vitaminer og kickstart dagen med en kop te eller kaf’.

  • Billig juice-aftale

    Få leveret en friskpresset juice hver tirsdag for en flad 20’er

  • VIP-billetter til Aalborg Håndbold

    Dyk ned i den lækreste buffet og oplev håndbolden helt tæt på fra de bedste pladser.

  • Konkurrencer og give-aways

    Deltag i sjove give-aways hver uge og vind biografbilletter, spil, parfumer mm.

  • Betalte arrangementer

    Tag ud at spise, på bar, på fisketur, på... Planlæg selv på tværs af afdelinger.
    Coolshop betaler!

  • Party party

    Coolshop afholder hvert år et brag af en fest. Vi afholder faktisk 2! Sommerfest og julefest

  • Firmaidræt og -turneringer

    Fodbold, håndbold, hockey, løb, faldskærmsudspring, eSport. Vi arrangerer det hele, og du er på holdet!

  • Mulighed for kurser og videreuddannelse

    Opsøg selv relevante videreuddannelser og kurser. Du får sjældent et nej!

  • Fysiske og psykiske sundhedstjek

    En sund medarbejder er en glad medarbejder. Vi holder dig på tæerne ift. dit helbred. Også med influenzavaccination, hvis det ønskes.

  • Sundhedsforsikring

    Mulighed for at komme under vingerne hos vores sundhedsforsikring, der hjælper med fysiske og psykiske udfordringer, hvis det bliver nødvendigt.

  • Fleksible arbejdstider

    Frihed under ansvar. Styr din egen hverdag.

  • 5 feriefridage

    25 dage + 5 feriefridage til at hygge med familien, venner eller dig selv.

  • Hjælp til rygestop

    Er det på tide at kvitte? Vi hjælper dig hele vejen igennem.

  • Lækker varieret frokost

    Varme retter, kolde retter, salatbar, frisk brød og komplet brunch om fredagen.

  • Fede arrangementer

    Deltag i fede events med dine kolleger: eSport, netcafé, go-cart og meget mere.

  • Rabataftaler

    Gør brug af alle vores rabataftaler med lokale virksomheder, restaurenter, sportsklubber mm.

  • Personalekøb

    Du får store rabatter på Coolshops udvalg af produkter

  • Coolshop Happiness

    ... Er vores trivselsgruppe, der består af en ambassadør fra hver afdeling. Hver måned går ambassadørerne sammen og samtaler omkring, hvordan man gør Coolshop til en endnu bedre arbejdsplads. Coolshop Happiness har et særskilt budget til initiativer, der medvirker til øget trivsel og arbejdsglæde.

"Hvis man skal opbygge en succesfuld virksomhed, skal man have the power of the mastermind – et team, der sammen rummer alle dele, ideer og evner."

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor