Python backend-udvikler med interesse for machine learning

Coolshop søger en Python backend-udvikler med interesse eller erfaring indenfor machine learning til at styrke vores backend-team og begynde vores eventyr indenfor machine learning.

Du vil blive en del af en etableret afdeling af Python- og JavaScript-udviklere. Vores backend-stack består af Python/Django/PostgreSQL/Elastic Stack/Redis. Vores mål er at levere den bedste online shoppingoplevelse for vores kunder i hele Norden og store dele af Europa. Det ønsker vi at opnå med gode priser, god kundeservice, hurtig levering – og ikke mindst ved at have ordentligt data om det vi arbejder med.

Dit job vil være at indgå i det eksisterende backend-team, hvor du vil være med til at arbejde på en række af de systemer, vi selv udvikler – herunder vores e-handel-software, vores produktinformationssystem og vores betalingssystem.
Derudover vil du blive direkte knyttet til at være med til at starte vores eventyr indenfor data science; vi har idéerne og visionerne, og du skal være med til at finde ud af, hvordan vi omsætter dem til virkelighed.

Da stillingen er helt ny, forventer vi, at du er ekstraordinært opsøgende efter ny viden og kan finde ud af at arbejde selvstændigt med opgaver.

Din profil

  • Du har stor interesse indenfor data science. Ord som machine learning, NLP og recommender systems gør dig glad
  • Du kan Python og har erfaring med at bruge sproget til machine learning
  • Du er hjemmevandt i SQL, og forstår hvordan man jonglerer med data
  • Du har erfaring med at arbejde i en web-stack i et moderne programmeringssprog

Vi tilbyder

  • Muligheden for at være med til at bygge Coolshops data science-eventyr op fra bunden og på den måde være med til at skabe platformen for fremtidens e-handel
  • Du kommer til at indgå i et team af kollegaer hvor fagligheden er høj og hvor de, ligesom dig, har lyst til at gøre e-handel endnu bedre
  • Egen kantine, træningsfaciliteter, pensionsordning, sundhedsforsikring og selvfølgelig sociale arrangementer

Angiv meget gerne Github-/Gitlab-/Bitbucket-link ifm. din ansøgning eller CV, hvor det er muligt at se kode du tidligere har skrevet.

Der vil løbende blive afholdt samtaler på vores kontor i Nørresundby.

OBS: Arbejdet udføres på vores kontor i Nørresundby, Danmark.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nørresundby

Bøgildsmindevej 3
9400 Nørresundby Kørselsvejledning info@coolshop.dk 8993 9910 View page

Er du ikke overbevist?

  • Velkommen til verdens cooleste arbejdsplads.

    Hvor frynsegoder ikke er en selvfølge, men hvor det er en selvfølge for lederne at dele dem
    ud. Coolshop er efterhånden en kolossal maskine. En maskine, der ville pruste og stønne uden det helt rigtige team
    Det er derfor også medarbejderne, der kommer forrest i køen i dagligdagen og hertil kommer en fantastisk samling af frynsegoder.

  • Eget fitnesscenter

    Her kan du løbe, løfte og lege. Du får halvanden times lønnet træning hver uge.

  • Frugt, kaffe og te

    Spis dig mæt i sunde vitaminer og kickstart dagen med en kop te eller kaf’.

  • Billig juice-aftale

    Få leveret en friskpresset juice hver tirsdag for en flad 20’er

  • VIP-billetter til Aalborg Håndbold

    Dyk ned i den lækreste buffet og oplev håndbolden helt tæt på fra de bedste pladser.

  • Konkurrencer og give-aways

    Deltag i sjove give-aways hver uge og vind biografbilletter, spil, parfumer mm.

  • Betalte arrangementer

    Tag ud at spise, på bar, på fisketur, på... Planlæg selv på tværs af afdelinger.
    Coolshop betaler!

  • Party party

    Coolshop afholder hvert år et brag af en fest. Vi afholder faktisk 2! Sommerfest og julefest

  • Firmaidræt og -turneringer

    Fodbold, håndbold, hockey, løb, faldskærmsudspring, eSport. Vi arrangerer det hele, og du er på holdet!

  • Mulighed for kurser og videreuddannelse

    Opsøg selv relevante videreuddannelser og kurser. Du får sjældent et nej!

  • Fysiske og psykiske sundhedstjek

    En sund medarbejder er en glad medarbejder. Vi holder dig på tæerne ift. dit helbred. Også med influenzavaccination, hvis det ønskes.

  • Sundhedsforsikring

    Mulighed for at komme under vingerne hos vores sundhedsforsikring, der hjælper med fysiske og psykiske udfordringer, hvis det bliver nødvendigt.

  • Fleksible arbejdstider

    Frihed under ansvar. Styr din egen hverdag.

  • 5 feriefridage

    25 dage + 5 feriefridage til at hygge med familien, venner eller dig selv.

  • Hjælp til rygestop

    Er det på tide at kvitte? Vi hjælper dig hele vejen igennem.

  • Lækker varieret frokost

    Varme retter, kolde retter, salatbar, frisk brød og komplet brunch om fredagen.

  • Fede arrangementer

    Deltag i fede events med dine kolleger: eSport, netcafé, go-cart og meget mere.

  • Rabataftaler

    Gør brug af alle vores rabataftaler med lokale virksomheder, restaurenter, sportsklubber mm.

  • Personalekøb

    Du får store rabatter på Coolshops udvalg af produkter

  • Coolshop Happiness

    ... Er vores trivselsgruppe, der består af en ambassadør fra hver afdeling. Hver måned går ambassadørerne sammen og samtaler omkring, hvordan man gør Coolshop til en endnu bedre arbejdsplads. Coolshop Happiness har et særskilt budget til initiativer, der medvirker til øget trivsel og arbejdsglæde.

"Hvis man skal opbygge en succesfuld virksomhed, skal man have the power of the mastermind – et team, der sammen rummer alle dele, ideer og evner."

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor