Er du den fødte købmand, som altid jagter den gode handel? Har du fingeren på pulsen, når det kommer til de mest trendy og bedst sælgende produkter inden for skønhed og personlig pleje? Vil du med på holdet hos en af Skandinaviens største og cooleste webshops? Så må du meget gerne prikke til os. 

Coolshop søger endnu en indkøber inden for Beauty, som skal hjælpe os med at vækste denne produktkategori yderligere.

Som vores nye indkøber kommer du rundt i hele indkøbsfeltet hvor daglige indkøb, marketing, oprettelse af nye brands og produkter, produktudvikling, pristjek, ad hoc opgaver og alt det andet, der gør, at to dage ikke er ens, vil være en del af hverdagen.

Du får en bred kontaktflade i hele huset, men dit primære fokus vil ligge på kategorierne ”beauty” og ”personlig pleje”, hvor du kommer til at foretage selvstændige indkøb og forhandle med leverandører. Du vil indgå i et tæt samarbejde med indkøberteamet og refererer direkte til afdelingens Market Manager.


Din profil og nøglekompetencer

Det forventes at du :

  • Har mindst 3 års erfaring med salg og indkøb af Beauty-produkter, og således har et naturligt flair for at købe ind og sætte varen til salg til den rigtige pris.
  • Har stor interesse og produktkendskab til Beauty-produkter og er hurtig til at spotte nye tendenser.
  • Har en stædighed og konkurrencelyst til at opsøge og lande aftaler med nye leverandører.
  • Har et stort drive og motivation til at udvikle produktkategorien.
  • Er omstillingsparat og trives i en hektisk hverdag.
  • Er god til at prioritere din tid og opgaver.
  • Er selvstændig og ambitiøs.


Vi tilbyder
et selvstændigt job i en spændende og dynamisk virksomhed i rivende vækst. Coolshop er en arbejdsplads med højt til loftet, masser af potentiale for udvikling og søde kollegaer, der gør mandag til fredag lidt sjovere end andre steder. Herudover har vi en række personalegoder, som du kan læse meget mere om her: https://jobs.coolshop.dk/


Hvem er Coolshop? 
Et billede siger mere end tusind ord. Derfor har vi sat en masse billeder sammen til en præsentationsvideo, der giver et meget godt indtryk af, hvem vi er. Hvis du er interesseret eller blot trænger til et godt grin, kan du se den her

Du kan dykke ned i vores Beauty-univers og møde din kommende leder her:  https://www.coolshop.dk/skoenh....

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Market Manager, Rikke Barfoed, på 76 93 3029.

Tiltrædelse : Hurtigst muligt.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nørresundby

Bøgildsmindevej 3
9400 Nørresundby Kørselsvejledning info@coolshop.dk 8993 9910 View page

Er du ikke overbevist?

  • Velkommen til verdens cooleste arbejdsplads.

    Hvor frynsegoder ikke er en selvfølge, men hvor det er en selvfølge for lederne at dele dem
    ud. Coolshop er efterhånden en kolossal maskine. En maskine, der ville pruste og stønne uden det helt rigtige team
    Det er derfor også medarbejderne, der kommer forrest i køen i dagligdagen og hertil kommer en fantastisk samling af frynsegoder.

  • Eget fitnesscenter

    Her kan du løbe, løfte og lege. Du får halvanden times lønnet træning hver uge.

  • Frugt, kaffe og te

    Spis dig mæt i sunde vitaminer og kickstart dagen med en kop te eller kaf’.

  • Billig juice-aftale

    Få leveret en friskpresset juice hver tirsdag for en flad 20’er

  • VIP-billetter til Aalborg Håndbold

    Dyk ned i den lækreste buffet og oplev håndbolden helt tæt på fra de bedste pladser.

  • Konkurrencer og give-aways

    Deltag i sjove give-aways hver uge og vind biografbilletter, spil, parfumer mm.

  • Betalte arrangementer

    Tag ud at spise, på bar, på fisketur, på... Planlæg selv på tværs af afdelinger.
    Coolshop betaler!

  • Party party

    Coolshop afholder hvert år et brag af en fest. Vi afholder faktisk 2! Sommerfest og julefest

  • Firmaidræt og -turneringer

    Fodbold, håndbold, hockey, løb, faldskærmsudspring, eSport. Vi arrangerer det hele, og du er på holdet!

  • Mulighed for kurser og videreuddannelse

    Opsøg selv relevante videreuddannelser og kurser. Du får sjældent et nej!

  • Fysiske og psykiske sundhedstjek

    En sund medarbejder er en glad medarbejder. Vi holder dig på tæerne ift. dit helbred. Også med influenzavaccination, hvis det ønskes.

  • Sundhedsforsikring

    Mulighed for at komme under vingerne hos vores sundhedsforsikring, der hjælper med fysiske og psykiske udfordringer, hvis det bliver nødvendigt.

  • Fleksible arbejdstider

    Frihed under ansvar. Styr din egen hverdag.

  • 5 feriefridage

    25 dage + 5 feriefridage til at hygge med familien, venner eller dig selv.

  • Hjælp til rygestop

    Er det på tide at kvitte? Vi hjælper dig hele vejen igennem.

  • Lækker varieret frokost

    Varme retter, kolde retter, salatbar, frisk brød og komplet brunch om fredagen.

  • Fede arrangementer

    Deltag i fede events med dine kolleger: eSport, netcafé, go-cart og meget mere.

  • Rabataftaler

    Gør brug af alle vores rabataftaler med lokale virksomheder, restaurenter, sportsklubber mm.

  • Personalekøb

    Du får store rabatter på Coolshops udvalg af produkter

  • Coolshop Happiness

    ... Er vores trivselsgruppe, der består af en ambassadør fra hver afdeling. Hver måned går ambassadørerne sammen og samtaler omkring, hvordan man gør Coolshop til en endnu bedre arbejdsplads. Coolshop Happiness har et særskilt budget til initiativer, der medvirker til øget trivsel og arbejdsglæde.

"Hvis man skal opbygge en succesfuld virksomhed, skal man have the power of the mastermind – et team, der sammen rummer alle dele, ideer og evner."

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor